Gymnaestrada - Vigtige og praktiske informationer - GymDanmark

Gymnaestrada - Vigtige og praktiske informationer

Her kan du finde relevant praktisk information omkring Gymnaestrada for dig som deltager. Siden opdateres løbende efterhånden, som vi får informationerne.

Du kan med fordel læse Bulletinen (Den store Gymnaestrada guide) fra arrangørerne af Gymnaestrada her

Hold dig opdateret på Gymnaestradas egen hjemmeside her.

Info om opvisninger og shows findes her.

  • Afbud

    Alle afbud skal ske skriftligt, via e-mail til gymnaestrada@gymdanmark.dk
    Ved sygdomsbegrundet afbud før 30. januar 2023 refunderes – ved indsendelse af lægeerklæring – max 1.500 kr. af det indbetalte deltagergebyr.
    Fra 1. februar 2023 er det ikke muligt at refundere for deltagelse, idet GymDanmark hæfter for betalingen.

    Der ydes ikke refusion på rejser eller andre udgifter der måtte være i forbindelse med deltagelsen.

  • Bulletin (Den store Gymnaestrada guide)
  • Akkrediteringskort og deltagerfolder

    Alle deltagere får udleveret et akkrediteringskort (deltagerkort), som skal bæres synligt under hele stævnet.

    Kortet giver adgang til

    • Åbningsceremoni og afslutningsceremoni
    • Alle Group Performances mandag til fredag
    • Large Group Performances
    • Alle byopvisninger
    • Offentlig transport (busser og tog)
  • Gymnaestrada-dans, sang og slogan

    Mere info kommer

  • Indkvartering

    Alle deltagere overnatter på skole.

    Fra den 29/7 – 6/8 (8 nætter i alt)

    Det er muligt at tjekke ind fra klokken 12 den 29/7.

    Tjek ud skal ske senest klokken 11.00 6/8.

    Info om skoler der udbydes kommer.

     

    Reglement for skolerne:

    – Kun danske deltagere med akkrediteringskort vil have adgang til skolerne.

    – Der er adgang ind til skolen døgnet rundt

    – Alle skal ligge på luftmadrasser eller liggeunderlag, som man selv skal medbringe.

    – Alkohol og rygning er forbudt.

    – Der skal være ro mellem kl. 23.00 og kl. 6.30.

     

    Luftmadrasser og soveposer

    Alle skal ligge på luftmadrasser/liggeunderlag, som man selv skal medbringe, samt have egen dyne/sovepose og hovedpude.

    Der er pumper tilstede på skolerne.

    Emergency desk

    Der er en emergency desk er bemandet 24 timer i døgnet med frivillige fra Gymnaestrada.

    Opbevaring af medicin

    Det vil være muligt at kunne opbevare medicin på køl, og der vil være isposer til skader til rådighed på alle skoler.

    Wifi

    Der er Wifi tilgængeligt på alle skoler.

    Aftensmad

    Der må ikke arrangeres eller spises aftensmad på skolerne. Det er ej heller tilladt at grille på skolernes områder.

     

     

  • Merchandise fra Chopar

    Det danske Gymnaestrada merchandise kan købes hos Chopar her.

    OBS! Det er IKKE muligt at købe det danske merchandise i Amsterdam. Alt skal købes hjemmefra.

    Der er en tradition for at bytte trøjer/merchandise med andre lande, så ønsker du dette så husk at køb en ekstra t-shirt eller andet merchandise hjemmefra.

  • Måltider

    Morgenmad

    Morgenmaden indtages på den skole, hvor man er indkvarteret. Morgenmaden skal spises på skolen. Første morgenmad er d.30 juli og sidste morgenmåltid indtages d. 6 august.

    Frokost

    Frokost er inkluderet i deltagerprisen. Denne skal spises i RAI convention center, og det er muligt at tage det med. Dog skal man selv pakke det sammen, da det ikke er muligt at bestille som to go.

    Frokost er inklusiv fra den 30/7 til 5/8.

    Aftensmad

    Der indgår ikke aftensmad i de danske deltageres forplejning. Aftenspisning sker derfor på eget initiativ og for egen regning.

    Har du ved tilmelding tilkøbt aftensmad  foregår spisningen i Rai Convention Center

  • Skoleleder og vagttelefon (kontakt)

    Hver skole har sin egen danske skoleleder du skal kontakte, hvis du har problemer med eller på skolen, og det er også skolelederen du skal orientere, hvis du bliver syg, eller hvis der sker et uheld.

    Kontakt info følger.

     

  • Sociale medier

    Før, og især under og efter Gymnaestrada vil der blive postet lidt forskelligt indhold på GymDanmarks Facebook og Instagram, som vi opfordrer alle til at dele.

    I kan også følge med på Gymnaestradas oficielle hjemmeside som I finder her

    Samt på den officielle facebook og instagram

    I som deltagere må meget gerne dele jeres træninger og oplevelser op til, og under Gymnaestrada, og husk endelig at tagge GymDanmark og World Gymnaestrada, så jeres opslag også kan deles på disse platforme.

    GymDanmarks instagram og facebook

  • Sundhed og sikkerhed

    Sygesikring

    Det blå sygesikringsbevis gælder i Holland og derudover er alle sikret gennem Idrættens Forsikring

    Værdigenstande

    Det er desværre ikke muligt at få opbevaret værdigenstande under opvisningerne, så vi anbefaler at lave andre aftaler.

    Amsterdam:

    Amsterdam er en storby – Brug din sunde fornuft og vær opmærksom på mistænkelig adfærd, som du ville være det, hvis du var i Danmark.

    Samtidig med afholdelse af Gymnaestrada, bliver der også afholdt pride i Amsterdam, så der er aktivitet i byen i denne periode.

    Corona

    GymDanmark følger til enhver tid sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og tager derfor forbehold for de til enhver tids gældende regler på området, fx omkring indrejse- og udrejseforbud, vacciner o.lign.

  • Tilmelding og priser

    Foreningshold

    Deltagerprisen for Gymnaestrada 2023 er : 5.950 kr. 

    Hvad dækker prisen?

    • Deltagerkort, som giver adgang til samtlige opvisninger
    •  3 x 10 eller 3 x 15 minutters indendørsopvisning
    •  Åbnings- og afslutningsceremoni
    • Transport under Gymnaestradaen
    • Overnatning og morgenmad på skole
    • Frokost
    • Dansk indmarchdragt
    • Dansk delegationsleder og skoleledere

    Prisen dækker ikke:
    • Transport tur/retur til Amsterdam
    • Din opvisningsdragt
    • Aftensmad
    • Entrébilletter til landeaftener og galla

    Classic Danish

    Find info her

  • Transport, parkering og kort over området

    Offentlige busser og tog i området kan anvendes gratis – det er en del af akkrediteringskortet.

    Transport fra Danmark

    Rejsen fra Danmark til indkvarteringsskolen skal den enkelte eller holdet selv arrangere.

    GymDanmarks samarbejdspartner, Rejsechefen, hjælper gerne med at stå for transporten. De tilbyder forskellige transportmuligheder til og fra Amsterdam, og tilbyder også at arrangere samkørsel i bus for flere hold.

    Hvis I ønsker et tilbud fra Rejsechefen, bedes I kontakte Jacob Lantdved på mail Jacob@rejsechefen.dk eller telefon 53 60 05 35.

  • Turistinformation og ture

    Gymnaestrada tilbyder i samarbejde med et turistbureau nogle forskellige ture.

    Læs mere om mulighederne her

    Book billetter til diverse turistoplevelser her

    Alle deltagere til Gymnaestrada kan opnå 10% rabat på turene/oplevelserne ved at bruge koden: GYMBA10